Kongres 2018 er lige om hjørnet

Dansk El-Forbund afholder i dagene 30. oktober til 2. november 2018 sin 32. kongres i Aarhus.

På kongressen skal forbundet evaluere de seneste fire års arbejde og lægge de vigtige linjer og mål for de næste fire.

Kongresnyt

Når du modtager Online, vil du også automatisk få tilsendt Kongresnyt med udvalgte nyheder fra kongressen. Du vil modtage nyhedsbrevet alle dage under kongressen, og du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet.

Følg med online

Skal du ikke deltage ved kongressen, kan du følge arbejdet op til kongressen via det særlige site "Kongres 2018". Og undervejs kan du få adgang til dokumenter, følge den elektroniske protokol samt læse nyheder fra kongresdagene.

Når kongressen begynder den 30. oktober 2018, er det også her, du vil kunne følge kongressen live.

Tændt på mit fag

Kongressens tema er TÆNDT PÅ MIT FAG. Det er også det tema, som forbundets organiseringsindsats har haft de seneste år.

Kongressen skal beslutte en mindre modernisering af forbundets formål, strategi og handlingsplaner for forbundets arbejde i årene fremover. Herudover skal fagets fremtid diskuteres – både i forhold til el-branchens og teknologiens udvikling, men også i forhold til hvad den betyder for elektrikeren og Dansk El-Forbund. Der vil blive præsenteret en rapport med alle de spørgsmål, som fremtiden stiller, og som vi skal have svar på.

Samtidig med kongressen holdes der delegeretmøde i El-fagets arbejdsløshedskasse.


    Tidspunkt: 30.10-2.11.2018

    Sted: Radisson Blu, Scandinavian Congress Center – Margrethe Pladsen 1, 8000 Aarhus C


    Kort om kongressen

    Kongressen er Dansk El-Forbunds øverste myndighed. Det er kongressen, som vedtager lovene for foreningen, og det er lovene, som fastlægger, hvordan organisationen fungerer og styres.